Når et ægteskab ender i skilsmisse, er der en lang række praktiske og økonomiske spørgsmål, som skal afklares. Det er en følelsesladet tid, og netop derfor kan det være svært at tage hånd om de mange juridiske aspekter. Hvordan skal formuen fordeles? Hvem får boligen? Og hvad med ægtefællebidrag? Det er blot nogle af de spørgsmål, der skal besvares i en bodelingsproces.
Hvad indebærer bodeling?
Bodeling er den proces, hvor ægtefællerne skal fordele deres fælles aktiver og passiver. Når I bliver gift, opstår der et formuefællesskab, medmindre der er aftalt særeje. Dette formuefællesskab ophører ved skilsmisse, og alt, hvad I ejer og skylder sammen, skal fordeles ligeligt mellem jer.
Men bodeling er sjældent så ligetil, som det lyder. Det kan hurtigt blive kompliceret, når der er store aktiver som ejendom, virksomhed eller pensionsordninger på spil, og derfor anbefales det ofte at søge rådgivning fra en advokat.
Hvordan foregår bodelingen?
Når bodelingen skal finde sted, starter man med at opgøre alle ægtefællernes aktiver og passiver. Det vil sige, at både jeres ejendele (som fx bolig, bil, kontanter og investeringer) og jeres gæld (som fx huslån og forbrugslån) skal medregnes. Hvis I har haft fællesøkonomi, skal det hele deles lige, uanset hvem der har tjent hvad.
Selve bodelingsprocessen ser typisk sådan ud:
- Opgørelse af formue: Først opgøres alt, hvad I ejer og skylder.
- Vurdering af aktiver: Dernæst skal det vurderes, hvem der skal overtage specifikke aktiver som fx boligen eller bilen.
- Forhandling: Der forhandles om, hvordan formuen bedst muligt kan fordeles.
- Aftale eller retssag: Hvis I kan nå til enighed, indgås en skriftlig aftale om bodelingen. Hvis ikke, kan sagen føres for retten.
Særeje: En vigtig faktor
En væsentlig undtagelse i bodelingen er, hvis I har aftalt særeje under ægteskabet. Særeje betyder, at visse aktiver (fx en arv, en virksomhed eller ejendom) ikke skal deles ved skilsmisse, men i stedet forbliver hos den ægtefælle, der ejer dem.
Der findes flere former for særeje:
- Fuldstændigt særeje: Hele aktivet forbliver hos ejeren.
- Skilsmissesæreje: Aktivet deles ikke ved skilsmisse, men ved død.
- Kombinationssæreje: En blanding af særejetyperne.
Det er vigtigt at få gennemgået eventuelle ægtepagter nøje, så man ikke risikerer at blive snydt under bodelingen.
Forskellige krav og udfordringer
Det er ikke ualmindeligt, at der opstår uenigheder under en bodeling. Hvis den ene part mener, at aftalen er urimelig, kan der fremsættes krav om skævdeling. Det kan også være nødvendigt at gøre brug af misbrugskrav eller reguleringskrav, hvis den ene ægtefælle har misbrugt fælleseje eller særejemidler. For eksempel kan man kræve godtgørelse, hvis den anden part har brugt fællesejemidler til risikable investeringer eller personlige fornøjelser, uden at det er aftalt.
Disse krav kan virke komplekse, og netop derfor er det en god idé at have en advokat med ind over. En advokat kan sikre, at alle relevante forhold bliver undersøgt og dokumenteret korrekt, så du får din retmæssige andel af formuen.
Fortrinsret og specifikke aktiver
I visse tilfælde kan en ægtefælle have ret til at beholde bestemte aktiver som fx boligen eller bilen. Det afgøres typisk ved, hvem der ejer aktivet, og om der er økonomisk kapacitet til at overtage det, herunder at betale kompensation til den anden ægtefælle.
Det er dog vigtigt at huske, at der altid skal tages højde for den samlede økonomi og gæld, når fordelingen af aktiver finder sted.
Advokatens rolle i bodelingen
En advokat kan være afgørende i en bodelingssag, da de kan hjælpe med at sikre en retfærdig og korrekt fordeling af formuen. De kan også fungere som en buffer mellem ægtefællerne, hvilket kan være gavnligt i følelsesmæssigt ophedede situationer. Samtidig sørger advokaten for, at man ikke overser vigtige detaljer som fx pensionsordninger eller skjulte aktiver.
Hos Jensen Advokatfirma anbefaler de at kontakte en specialist i familieret, som kan hjælpe med at navigere gennem de mange komplicerede regler og sikre, at bodelingen foregår på en retfærdig og gennemsigtig måde.
Hvornår er der behov for skævdeling?
Som udgangspunkt skal alt deles lige, men der kan være situationer, hvor det ikke er rimeligt. En urimelig bodelingsaftale kan omstødes, hvis den ene part tydeligt kommer dårligere ud af delingen end den anden. Dette vurderes af domstolene og kræver, at aftalen er “urimelig” i juridisk forstand.
Hvis du er i tvivl om din bodeling eller ønsker at beskytte dine aktiver bedst muligt, kan en advokat med speciale i skilsmisse og bodeling være en klog investering.